Hop til indhold
Højesteret

Bevis for ophavsretskrænkelse. Vederlag og erstatning. 
24-03-2011 

Sag 27/2009

Dom afsagt den 24. marts 2011

Poul Erik Gravgaard Larsen
mod
IFPI Danmark som mandatar for Aller International A/S m.fl.,
Nordisk Copyright Bureau,
Dansk Musiker Forbund og
Dansk Artist Forbund

Sagen handlede om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang en person, A, ved brug af programmet Direct Connect havde gjort musikværker på sin computer tilgængelige for andre brugere af dette program i strid med ophavsretsloven, og om tilkendelse af vederlag og erstatning til rettighedshaverne.

Rettighedshaverne havde via et specialudviklet program, DCAgent, som kommunikerer med brugere af Direct Connect programmet, haft kontakt til en bestemt IP-adresse i et bestemt tidsrum. Rettighedshaverne angav, at de i forbindelse hermed havde hentet en liste med bl.a. titler på musikværker på denne IP-adresse. Ifølge internetudbyderens oplysninger var den pågældende IP-adresse på det pågældende tidspunkt registreret med A som bruger. A forklarede under sagen bl.a., at han to til tre gange havde benyttet programmet Direct Connect med henblik på at downloade musik fra internettet til sin computer.

Efter en nærmere gennemgang af bevisførelsen, som også omfattede andre elementer end de ovenstående, fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at rettighedshaverne ikke havde godtgjort, at de musiktitler, der fremgik af de af rettighedshaverne fremlagte lister, dækkede over musikværker på A’s computer. Højesteret fandt det imidlertid godtgjort, at A i forbindelse med brug af programmet Direct Connect havde gjort musikværkerne på sin computer tilgængelige for andre brugere af dette program.

Højesteret fastslog, at A’s tilgængeliggørelse af musikværker på computeren udgjorde en krænkelse af ophavsretslovens § 2. A havde forklaret, at han havde anvendt programmet Direct Connect uden at gøre sig bekendt med, hvad dette indebar. Højesteret fandt herefter, at han havde handlet uagtsomt. Betingelserne i ophavsretsloven for at tilkende vederlag og erstatning var derfor opfyldt.

Efter en nærmere gennemgang af bevisførelsen herom udtalte Højesteret, at vederlaget og erstatningen måtte fastsættes på grundlag af et skøn, som var forbundet med betydelig usikkerhed. Højesteret fastsatte vederlaget og erstatningen til et samlet beløb på 10.000 kr.

Højesteret bemærkede, at der i sager om retsstridig tilgængeliggørelse af musikværker og lignende over internettet ikke er grundlag for at udmåle erstatningen til rettighedshaverne til et beløb, der beregnes i forhold til vederlagets størrelse, f.eks. princippet om ”dobbelt-op”.

Landsretten var kommet til et andet resultat.

Læs hele dommen.

 

Til top Sidst opdateret: 24-03-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk