Kendelse afsagt den 20. december 2012.
Anklagemyndigheden
mod
T
Bevisanke – Tiltalte ikke bundet af ankeafkald
T blev ved byrettens dom af 22. maj 2012 dømt for drab. Da T på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom, blev han ikke straffet men dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. T, som er tyrkisk statsborger, blev ligeledes dømt til udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Ved domsafsigelsen i byretten tog T betænkningstid med hensyn til anken, og inden ankefristens udløb ankede hans daværende forsvarer dommen til frifindelse for udvisningspåstanden. Efter at T havde skiftet forsvarer, ankede den nu beskikkede forsvarer på T’s vegne dommen til frifindelse, subsidiært formildelse. Denne ankemeddelelse fremkom kort efter ankefristens udløb. På anklagemyndighedens begæring afgjorde landsretten forlods, at T’s anke til frifindelse efter ankefristens udløb ikke kunne tages under påkendelse, idet fristoverskridelsen skyldtes forhold, der kunne tilregnes T.
Højesteret udtalte, at T’s oprindelige anke til frifindelse for påstand om udvisning måtte anses som et afkald på anke med påstand om frifindelse. Henset til T’s oplysninger om, at hans tidligere forsvarer havde misforstået ham, da anken blev begrænset til anke til frifindelse for udvisningspåstanden, til T’s psykiske tilstand og til, at ankeafkaldet vedrørende anken til frifindelse blev tilbagekaldt umiddelbart efter ankefristens udløb, fandt Højesteret, at T ikke burde være bundet ved ankeafkaldet. Højesteret tillod derfor T’s bevisanke til landsretten.
Læs hele kendelsen