Hop til indhold
Højesteret

Betinget og ubetinget udvisning 
10-05-2016 

Sag 257/2015
 

Dom afsagt den 10. maj 2016

 

Anklagemyndigheden
mod
T1

og

Anklagemyndigheden
mod
T2

 

Højesteret har afgjort to sager om udvisning. Den ene blev betinget udvist. Den anden blev ubetinget udvist.  

I begge sager var udlændingelovens betingelser for udvisning opfyldt. Det betød, at udlændingen skulle udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet var herefter, om udvisning ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og dette spørgsmål afhang af en proportionalitetsvurdering efter de kriterier, som Menneskerettighedsdomstolen havde fastlagt i udvisningssager.   

I den ene sag var T1 kommet til Danmark som 7-årig fra Irak og var opvokset her i landet. Han var nu 20 år gammel og var blevet idømt en fængselsstraf på 1 år for bl.a. vold, hvori indgik 10 måneders betinget fængsel fra en tidligere dom. Han havde be­gået ho­vedparten af de strafbare forhold, som den be­tingede dom an­gik, herunder et røveri, mens han var mind­reårig, og dette skulle der tages særligt hensyn til, selv om han i mellemtiden var blevet voksen.

T1 havde ef­ter at have fået ophold i Dan­mark kun en enkelt gang væ­ret i Irak. Hans mor og søster boede i Irak, ligesom han havde fjer­nere slægt­ning­e i landet. Han havde dog for tiden ingen kon­takt til no­gen af disse. Det måtte lægges til grund, at han talte noget ara­bisk, men ikke kunne skrive sproget. Han havde således tilknyt­ning til Irak ud over statsborgerska­bet. 

Bortset fra et år i Irak havde han haft hele sin skolegang her i landet. Han ta­lte og skrev dansk og var ­­­begyndt på en ud­dan­nelse her i landet, hvor han havde boet i langt over halv­de­len af sit liv. Han måtte så­ledes an­ses for at have en stærk tilknyt­ning til Dan­mark. Dette gjaldt, selv om han ikke længere havde nær familie her i landet, fordi hans far var flyt­tet til Sve­rige.

Efter en samlet bedømmelse af alle forhold fandt Hø­jesteret, at udvis­ning af T1 ville ud­gøre et upro­portionalt indgreb i hans ret til privatliv og så­ledes være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Men­ne­ske­ret­tig­heds­kon­ven­ti­on. Herefter bestemte Højesteret, at han skulle udvises betinget.

Landsretten var kommet til det resultat, at han kunne udvises ubetinget.

I den anden sag var T2 kommet til Danmark som 15-årig fra Afghanistan. Han var nu 25 år gammel og var blevet idømt en fængselsstraf på 3 måneder for bl.a. et relativt alvorligt voldsforhold. Han var tidligere straffet med 30 dages fængsel for bl.a. hærværk og besiddelse af knive på offentligt tilgængelige steder. I den forbindelse var der ved straffastsættelsen blevet lagt vægt på, at han havde tilknytning til bandemiljøet. Hans personlige forhold måtte fortsat anses for at være ustabile, og Højesteret udtalte, at der på denne baggrund var en ikke ubetydelig risiko for, at han også fremover ville be­gå kri­mi­nalitet i Dan­­­mark, hvis han ikke ud­vi­stes.

T2 havde sin far og to halvsøstre her i landet, og han havde oplyst, at han siden 2015 havde en fast kæ­re­ste, men de boede ikke sammen. Han havde ikke formået at følge en ud­dan­nelse eller at passe et arbejde, lige­som han var uden fast bopæl. Der var dog ik­ke tvivl om, at han havde en så­dan tilknyt­ning til Dan­mark, at udvisning med indrejse­forbud i 6 år ville indebære en væ­sent­­lig belastning for ham.

T2 var afghansk statsborger og født og op­vok­­set i Af­gha­nistan, hvor han havde boet de første ca. 15 år af sit liv. Han ta­lte og forstod også spro­get i dette land. Han havde så­ledes en væsentlig social og kulturel tilknyt­ning til Afgha­ni­stan. Hans søster, som han havde kontakt til, boede i Af­gha­ni­stan, og han havde således også en familie­mæs­sig til­knyt­ning til lan­det.

Efter en samlet vurdering af alle forhold fandt Hø­je­ste­ret, at ud­visning af T2 med ind­rejsefor­bud i 6 år måtte anses for en proportional foranstalt­ning med hen­blik på at forebygge uro eller forbrydelse. Da udvisnin­gen dermed ik­ke var i strid med Danmarks interna­ti­onale for­pligtelser, til­trådte Højesteret, at betingelserne for ud­vis­ning var op­fyldt.

Landsretten var kommet til det samme resultat.

 Læs hele dommen

 Læs landsrettens afgørelse

 Læs byrettens afgørelse

 

 

 

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk