Hop til indhold
Højesteret

Ansvar for arbejdsulykke 
17-04-2012 

Sag 14/2010

Dom afsagt den 17. april 2012.

Jens Jensen Murer- og Entreprenør A/S
mod
A

Arbejdsgiver var ikke erstatningsansvarlig for murers fald fra stige

A, som var en murer med over 30 års erfaring, og som tidligere havde haft egen murervirksomhed, var ansat som murersvend hos Jens Jensen Murer- og Entreprenør A/S. Under arbejdet, som fandt sted i december måned, faldt A ned fra en stige, der var placeret op ad et rullestillads. Stigen var anbragt på et glat græsunderlag uden at være sikret mod udskridning, og faldet skyldtes, at stigen skred, mens A stod på den. A brækkede en fod og fik varige mén.

A, som arbejdede alene på pladsen og ikke havde modtaget instruktion om stigens anvendelse, rejste krav mod arbejdsgiveren om erstatning for bl.a. tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Højesteret fastslog i lighed med landsrettens mindretal, at det i betragtning af A’s erfaring og arbejdsopgavens enkle karakter, ikke var uforsvarligt at arbejdsgiveren havde overladt tilrettelæggelsen af arbejdet til A uden særskilt instruktion eller tilsyn.

Højesteret frifandt herefter arbejdsgiveren.

 Højesteret ændrede dermed landsrettens afgørelse.

Læs hele dommen.

 

Til top Sidst opdateret: 17-04-2012 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk