Hop til indhold
Højesteret

Ansats udtalelser om sin arbejdsgiver var straffri efter straffeloven § 269, stk. 1 
29-08-2016 

Sag 242/2015
 

Dom afsagt den 29. august 2016

 

FOA som mandatar for A
mod
B

 

En pædagogmedhjælper ikke straffet for udtalelser om sin arbejdsgiver fremsat over for kommune

A var siden 2010 ansat i en børnehave, hvor B var ansat som leder. I foråret 2012 blev A sygemeldt pga. stress. Umiddelbart efter sin sygemelding henvendte A sig til sin fagforening og underrettede denne om forhold i børnehaven, som hun fandt kritisable. I en opfølgende mail til fagforeningen beskrev A forholdene på institutionen. A skrev blandt andet, at lederen tvang børnene til at spise, indtil de kastede op, at hun havde været voldelig over for en af forældrene og, at hun drak en flaske vin alene til personalemøderne. Endvidere anvendte hun i mailen udtrykket ”Det ligner Gestapo-metoder”. Efter aftale med A videresendte fagforeningen redegørelsen til kommunen, der iværksatte et skærpet tilsyn med børnehaven.

B anlagde injuriesag mod A, jf. straffeloven § 267. A kunne ikke bevise, at hendes udtalelser var sande, og spørgsmålet var herefter navnlig, om udsagnene var fremsat i god tro og til berettiget varetagelse af børnenes tarv, og derved kunne være straffri, jf. straffelovens § 269, stk. 1

Højesteret fandt, at udsagnene blev fremsat over for den kommunale tilsyns­myndighed med det formål at få tilsynsmyndigheden til at reagere på forhold i børnehaven, som A opfattede som kritisable ud fra hensynet til børnenes tarv. Højesteret fandt, at A var berettiget til over for tilsynsmyndigheden at redegøre for episoder, som hun havde overværet og tillige om forhold, som hun havde fået refereret fra andre, såfremt hun samtidigt oplyste, at hun refererede andres udtalelser.

Højesteret lagde til grund, at de forklaringer, som A havde afgivet i hhv. by- og landsretten, svarede til hendes erindring om og hendes opfat­telse af de omtalte epi­soder i børnehaven og derfor var fremsat i god tro, og det afgørende var derfor, om der var rimelig dækning for udsagnene i de faktiske episoder, som A havde afgivet forklaring om.

Når der bortsås fra udsagnet om ”Det ligner Gestapo-metoder” fandt Højesteret, at A havde haft rimelig dækning for de omtvistede ud­sagn. Da der var tale om en indberetning til kommunen til varetagelse af børnenes tarv, fandtes det ikke at kunne føre til en anden bedømmelse, at A i sine ud­talelser om forholdene på enkelte punkter var gået lidt videre, end der umiddelbart var dækning for i hendes forklaringer i retten. Højesteret anså derfor disse udsagn for fremsat i god tro til berettiget varetagelse af børnenes tarv, og de var derfor straffri efter straffelo­vens § 269, stk. 1.

For så vidt angår udsagnet om ”Det ligner Gestapo-metoder” fandt Højesterets flertal, at udsagnet efter sin placering i mailen ikke havde karakter af en sigtelse omfattet af straffelovens § 267. Udsagnet var derfor ikke strafbart.

Højesterets mindretal fandt, at udsagnet var en sigtelse omfattet af straffelovens § 267, og da hun ikke havde været i god tro, ville mindretallet idømme A dagbøder og tilkende B en godtgørelse for tort.

Der afsagdes dom efter stemmeflertallet.

Byretten havde frifundet A, men landsretten var nået til det modsatte resultat.

 Læs hele dommen

 Læs landsrettens afgørelse

 Læs byrettens afgørelse

 

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk