Kendelse afsagt den 23. februar 2017
Anklagemyndigheden
mod
T
Landsretten havde med rette afvist T’s anke, fordi der var gjort tilstrækkeligt for at forkynde en indkaldelse for ham, og fordi det skyldtes hans egne forhold, at der ikke kunne forkyndes
T var i byretten straffet med fængsel i 10 måneder for røveri og tyveri. Han ankede dommen til frifindelse i det omfang, han ikke havde erkendt sig skyldig.
Efter at have aflyst to hovedforhandlinger pga. T’s sygdom fastsatte landsretten en ny dato for hovedforhandling, hvorefter en stævningsmand 5 gange forgæves forsøgte at forkynde indkaldelsen for T på hans bopæl. To gange lagde stævningsmanden besked i T’s postkasse med opfordring til at ringe til stævningsmanden, og to gange forsøgte stævningsmanden forgæves at forkynde indkaldelsen ved at ringe til T’s telefon.
Højesteret fastslog, at der var gennemført egnede og tilstrækkelige bestræbelser på at forkynde for T, og at det beroede på T’s egne forhold, at forkyndelse ikke kunne foretages. T’s anke kunne derfor afvises efter en analogi af retsplejelovens § 920, stk. 3.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs hele kendelsen