Hop til indhold
Højesteret

Afslag på familiesammenføring 
13-01-2010 

Sag 478/2007

Dom afsagt den 13. januar 2010.


B og A
mod
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration


Et afslag på familiesammenføring under henvisning til 28-års reglen og tilknytningskravet var ikke ugyldig, og hverken EMRK eller Statsborgerretskonventionen var krænket

Den danske statsborger A giftede sig i 2003 med den ghanesiske statsborger B. A var født i 1971 i Togo, men kom til Danmark i 1993 og blev efter 9 års ophold her i landet dansk statsborger i 2002. Umiddelbart efter ægteskabets indgåelse i Ghana indgav A og B ansøgning om at blive ægtefællesammenført i Danmark, men fik i august 2004 endeligt afslag herpå under henvisning til, at deres samlede tilknytning til Dan­mark ikke var større end deres samlede tilknytning til Ghana, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7. Integrationsministeriet havde ved afgørelsen bl.a. lagt vægt på, at B altid havde boet i Ghana og havde familie der, samt at A havde nogen tilknytning til Ghana, hvor han havde gået i skole i 10 år, og at familien lovligt kunne bosætte sig i Ghana, såfremt A fik beskæftigelse der.

Efter afslaget anlagde A og B retssag og anførte for det første, at afslaget var ugyldigt, fordi det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Hvis afsla­get ikke var i strid med artikel 8, gjorde de for de andet gældende, at det var i strid med diskrimina­tionsforbuddet i artikel 14, jf. artikel 8, og at de derfor havde ret til familiesammenføring i Danmark uden at skulle op­fylde tilknytningskravet i lovens § 9, stk. 7. A og B anførte i den forbindelse tillige, at udlandsdanskere efter udlændingelovens regler ikke behøvede at have reel tilknyt­ning til Danmark, og at en sammenligning mellem ud­landsdanskere og danske statsborgere, som først erhvervede statsborgerskab på et senere tidspunkt i deres liv, viste, at 28-års reglen medførte en ikke sagligt begrundet forskelsbehandling. 28-års reglen indebar således, at A først ville fritages for at opfylde tilknytningskravet i 2030, når han var 59 år.

Bl.a. under henvisning til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke pålægger de kontraherende stater en generel forpligtelse til at respektere indvandreres valg af opholdsland i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller i øvrigt til at give tilladelse til familiesammenføring og til, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Integrationsministeriets afgørelse om, at ægteparrets samlede tilknytning til Ghana var større end til Danmark, fandt Højesteret, at ministeriets afslag på opholdstilladelse til A ikke var i strid med konventionens artikel 8. Højesteret fandt endvidere, at Integrationsministeriets afgørelse ikke kunne tilsidesættes som ugyldig som stridende mod Menne­skerettighedskonven­tions artikel 14, jf. artikel 8, idet der på baggrund af den fo­religgende praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, herunder Menneskerettighedsdomsto­lens dom af 28. maj 1985 i sagen Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod UK, ikke fandtes grundlag for at fastslå, at 28-års reglen havde indebåret en konventionsstridig diskrimination i forhold til A, jf. konventionens artikel 14 om saglighed og proportionalitet. Højesteret udtalte tillige, at Den Europæiske Kon­vention af 6. november 1997 om Statsborgerret (arti­kel 5, stk. 2), ikke kunne føre til, at diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, skulle gives et videregående indhold end det, der følger af den nævnte dom. (Dissens).

Landsretten var nået til samme resultat.

 
  Læs hele afgørelsen

 

Til top Sidst opdateret: 13-01-2010 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk