Hop til indhold
Højesteret

Administrativ frihedsberøvelse af EU-borger for at sikre mulighed for udvisning var ikke lovlig 
31-03-2013 

Sag 264/2010
 

Kendelse afsagt den 31. marts 2011.


A
mod
Rigspolitichefen


Administrativ frihedsberøvelse af EU-borger for at sikre mulighed for udvisning var ikke lovlig

Den 16. juli 2010 indrejste A, der var statsborger i Rumænien, i Danmark. Den 19. juli 2010 ankom politiet til en kolonihave på Amager på baggrund af en anmeldelse fra ejeren om, at tre udlændinge, heriblandt A, havde taget ophold i hans kolonihave. A blev anholdt og sigtet for husfredskrænkelse ved at have skaffet sig adgang til kolonihaven via en aflåst låge. A nægtede sig skyldig og blev af politiet forelagt en bøde på 25 kr. A blev herefter frihedsberøvet i anledning af sagens forelæggelse for Udlændingeservice med henblik på afgørelse om udvisning. Ved Udlændingeservices afgørelse af 20. juli 2010 blev A udvist af Danmark. Den 3. august 2010 blev A udsendt til Rumænien. Sagen for domstolene vedrører spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed.

Højesteret bemærkede, at en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, hvis andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan dog kun ske i det omfang, det er foreneligt med disse regler. Højesteret bemærkede endvidere, at selv om en beslutning om frihedsberøvelse sker for at sikre mulighed for udvisning, og selv om gyldigheden af en afgørelse herom ikke kan prøves under en sag om frihedsberøvelse, skal kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed indebære en vis prøvelse af grundlaget for afgørelsen. Prøvelsen skal således omfatte en rimelig sandsynliggørelse af, at det grundliggende faktum er fastslået med rette efter de foreliggende oplysninger, og retten skal tage stilling til, om betingelserne for at udvise på dette grundlag må anses for opfyldt. Højesteret lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at A i ejerens fravær og uden hans tilladelse havde opholdt sig i en kolonihave, hvor der var opsat et træskur på grunden, og at han ved politiets ankomst sad sammen med to andre personer på terrassen og spiste. Han forklarede til politiet, at han havde tilbragt tre dage i kolonihavehuset. Sagen var blevet afgjort med et bødeforelæg på 25 kr. Forholdet blev begået kort tid efter hans indrejse i Danmark, hvortil han ingen tilknytning havde. Han havde tidligere vedtaget en bøde på 1.000 kr. i henhold til et udenretligt bødeforelæg af 5. februar 2010 for butikstyveri af barberblade til en værdi af 924,96 kr. Højesteret fandt, at en husfredskrænkelse af en karakter som den foreliggende havde en så tilfældig karakter og så begrænset skadevirkning, at forholdet ikke kunne anses for at være omfattet af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, om hensynet til den offentlige orden, således som denne bestemmelse måtte forstås efter dens ordlyd, forhistorie og forarbejder. Frihedsberøvelsen af A var derfor ikke lovlig. Udvisningen af A ville også være ulovlig, fordi den ville være i strid med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), da forholdet – uanset at han tidligere havde begået tyveri og nu kort efter indrejse tillige husfredskrænkelse – havde en sådan tilfældig karakter og måtte antages at have haft så begrænset skadevirkning, at A’s adfærd ikke kunne anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. herved direktivets artikel 27.

Højesteret ændrede dermed landsrettens afgørelse.


  Læs hele afgørelsen 

Til top Sidst opdateret: 31-03-2013 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk