Hop til indhold
Højesteret

Administrativ frihedsberøvelse af EU-borger for at sikre muligheden for udvisning var lovlig 
31-03-2014 

Sag 316/2010
 

Kendelse afsagt den 31. marts 2011.


A
mod
Rigspolitichefen


Administrativ frihedsberøvelse af EU-borger for at sikre muligheden for udvisning var lovlig

Den 6. september 2010 blev A, der var statsborger i Polen, taget i at stjæle fra et supermarked. A erkendte sig skyldig i butikstyveri af 17 pakker kondomer og 14 pakker batterier til en værdi af ca. 1.493 kr. Da A var helt uden økonomiske midler, blev sagen afgjort med en advarsel. I forbindelse med sagens forelæggelse for Udlændingeservice med henblik på afgørelse om udvisning blev A frihedsberøvet. Den 7. september 2010 traf Udlændingeservice afgørelse om udvisning af A, og den 15. december 2010 stadfæstede Integrationsministeriet afgørelsen. Sagen for domstolene vedrører frihedsberøvelsens lovlighed.

Højesteret bemærkede, at en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, blandt andet hvis den pågældende er dømt for tyveri eller over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan dog kun ske i det omfang, det er foreneligt med disse regler. Højesteret bemærkede endvidere, at selv om en beslutning om frihedsberøvelse sker for at sikre muligheden for udvisning, og selv om gyldigheden af afgørelsen om udvisning ikke kan prøves under en sag om frihedsberøvelse, skal kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed indebære en vis prøvelse af grundlaget for afgørelsen. Prøvelsen skal således omfatte en rimelig sandsynliggørelse af, at det grundliggende faktum er fastslået med rette efter de foreliggende oplysninger, og retten skal tage stilling til, om betingelserne for at udvise på dette grundlag må anses for opfyldt. Højesteret lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at A var pågrebet i umiddelbar tilknytning til butikstyveriet, at A tidligere i 2010 havde modtaget to bødeforelæg for henholdsvis tyveri og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og at han ingen tilknytning havde til Danmark. Højesteret fandt på denne baggrund, at betingelserne efter udlændingelovens § 25 a, jf. § 26, for at udvise A på det foreliggende grundlag måtte anses for opfyldt. A’s adfærd måtte endvidere anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. art. 27 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), og da han ingen tilknytning havde til Danmark, var udvisning ikke uproportional, jf. direktivets artikel 27 sammenholdt med artikel 28. Højesteret tiltrådte, at frihedsberøvelse af A var nødvendig for at sikre muligheden for udvisning, idet mindre indgribende foranstaltninger efter oplysningerne om hans forhold ikke var tilstrækkelige.

Landsretten var nået til samme resultat.

   Læs hele afgørelsen

 

Til top Sidst opdateret: 31-03-2013 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk