Hop til indhold
Højesteret

4 måneders betinget fængsel for besiddelse af skydevåben på bopælen 
05-12-2013 

Sag 204/2013
  

 

Dom afsagt den 5. december 2013.

 

Anklagemyndigheden
mod
T

 

Straffen for besiddelse af en repetérriffel blev undtagelsesvist gjort betinget

T blev fundet skyldig i på sin bopæl at have været i besiddelse af en repetérriffel uden politiets tilladelse. Riflen, som T havde arvet fra sine forældre, havde ligget oppe under et forsænket loft, men var blevet taget ned i forbindelse med, at T skulle rydde op i lejligheden. Da politiet kom ind i T’s lejlighed, stod riflen op ad et skab på stuegulvet.

Højesteret fastslog, at T havde overtrådt våbenloven under skærpende omstændigheder, og at den udmålte straf af fængsel i 4 måneder derfor var passende. Under hensyn til de særlige omstændigheder i sagen og T’s gode personlige forhold, fandt Højesteret det imidlertid forsvarligt, at straffen undtagelsesvist blev gjort betinget.

 

Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk