Hop til indhold
Højesteret

”4-årsreglen” for speciallægestuderende havde hjemmel i lov 
18-10-2010 

Sag 272/2009
 

Dom afsagt den 18. oktober 2010.

Foreningen af Danske Lægestuderende Hovedforeningen (FADL)
mod
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen

”4-årsreglen” for speciallægestuderende havde hjemmel i lov

I 2007 skete der en omlægning af reglerne for videreuddannelse af læger til speciallæger, herunder indførelse af en såkaldt ”4-årsregel”, hvorefter en læge, der efter endt kandidatuddannelse påbegynder den etårige kliniske basisuddannelse (tidligere turnusuddannelse), inden fire år skal påbegynde sin hoveduddannelse som speciallæge.

Ændringerne skete ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens udstedelse af bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 og bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007. Bekendtgørelserne blev udstedt i medfør af § 32 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, hvoraf det følger, at ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler for lægers videreuddannelse ud over den i § 31 nævnte turnusuddannelse med henblik på udøvelse af nærmere bestemte lægelige funktioner, herunder virke i almen praksis, og for anvendelse af særlige betegnelser for læger, der har gennemgået sådan uddannelse. FADL anlagde herefter sag mod ministeriet og Sundhedsstyrelsen med påstand om, at loven ikke indeholdt hjemmel til indførelse af 4-årsreglen.

For Højesteret gjorde FADL gældende, at loven alene giver mulighed for at fastsætte regler om de kvalitetsmæssige krav til videreuddannelsen til speciallæge, og at ministeren derfor ikke kan fastsætte regler med det formål at tvinge lægerne til at uddanne sig til speciallæger hurtigst muligt. Endvidere gælder et skærpet hjemmelskrav til udstedelse af regler af en så indgribende karakter som 4-årsreglen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen gjorde til støtte for påstanden om frifindelse gældende, at autorisationslovens § 32 både efter sin ordlyd og efter forarbejderne omfatter alle forhold vedrørende speciallægeuddannelsen og derfor også giver mulighed for indførelse af 4-årsreglen.

Højesteret fandt, at § 32 efter sin ordlyd og forarbejder må forstås således, at den ikke alene giver ministeren (og dermed også Sundhedsstyrelsen) hjemmel til at fastsætte regler vedrørende uddannelsens faglige indhold, men også mulighed for at fastsætte en frist som sket med henblik på at regulere tilgangen af speciallæger på de forskellige områder inden for sundhedsvæsenet. Bekendtgørelserne havde derfor havde hjemmel i autorisationslovens § 32.

Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens frifindelsesdom.  

Læs hele dommen

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk